God ejendomsadministration handler om et tæt forhold mellem administrator og forening
Det gælder om at kende hinanden
Den gamle administrator havde ikke et tæt nok samarbejde med
foreningen - der var for mange juridiske og økonomiske spørgsmål og
forhold, som bestyrelsen selv måtte undersøge samtidig var det
svært for dem at få kontakt med den daværende administrator.
Advokat Kim Hansen, SWE fortæller: "Det er uhyre vigtigt for en
bestyrelse at kunne læne sig op ad den fungerende
ejendomsadministrator - og vide at de faste kontaktpersoner
virkelig kender dem og den pågældende forening. Det tætte
samarbejde gør en verden til forskel. Ikke mindst ved alle de
juridiske forhold - der er utrolig mange lovregler og særregler,
der regulerer ejer- og især andelsboligforeninger i dag. Træder
bestyrelsen ved siden af, kan det koste foreningen mange penge. Det
gavner foreningerne at vi kender deres udfordringer og kan træde
til i tide med viden om den gældende lovgivning f.eks. ved
formaliteter ved varslinger, byggesager der går i hårdknude m.m. Og
naturligvis også levere alle detaljerne omkring vedtægtsændringer
som sikrer foreningen, domme hvoraf praksis ændres for foreninger,
høje ejendomsvurderinger/valuarvurderinger, som kan give
overprissager m.m. Faste kontaktpersoner giver klart det rette
kendskab til foreningerne og deres behov."
SWE har stor erfaring med netop administration af ejer- og
andelsboligforeninger - og går bl.a. også ind og forhandler med
foreningens andre leverandører, således at foreningen får en
fornuftig pris på ydelserne.